© Peter Tinggaard for digtene, © Giovanni Orlando at flickr.com for billedet “Like a poem” (2146369594)
Alternativ gendigtning af Fader Vor
Himmelske farmand
Du er i din helt egen kategori, højt hævet over alle andre.
Drag nær til os med alt, hvad du er!
Og lad alt i vores verden blive tilpasset din vilje,
så verden mere og mere må komme til at ligne dig og din himmel.
Demonstrer du dit hjertes længsel efter at være
vores forsørger og livgiver,
og lad din tilgivelse få så meget plads i vores liv,
at den hele tiden må strømme videre til andre igennem os.
Led os væk fra de stier, som vil føre os på afveje,
men vær du selv vores beskytter mod ondskaben
Din kærlighed, visdom og magt kender ingen grænser!
Derfor fortjener du at få ALT, hvad vi kan give til dig.
Både i dag og til evig tid.
Amen!
Gud plus mig
Når du plus intet skabte alt
kan du plus mig vel også skabe noget
For du er for evigt den samme
Og jeg er faktisk dit elskede barn
Men …
Ville det ikke være lettere for dig,
hvis du valgte at ordne det hele uden mig?
For så kunne du løse det hele lige NU
Og demonstrere for alle din almagt og kraft!
Du smiler ved tanken, men svarer dog nej
For dit hjerte har valgt en langt højere vej
Dit mål med os og med hele skaberværket
Var at fremelske børn, der elsker som dig
Derfor valgte du for vores skyld at begrænse dig selv
For at skabe på jorden den ultimative vej
Du så, hvad prisen var – hvad det ville koste dig!
Men du udholdt det hele for at vinde MIG
Og nu hvor du har skabt en ægte, fælles vej
Kan du demonstrere din herlighed igennem mig
Det er det, som hele tiden har været din drøm
At vi sammen – du og jeg – må stråle af dig!
Min himmelske far er den gavmildste giver
Min himmelske far er den gavmildste giver
Så rablende ødsel at det næsten skræmmer mig
Han har for længst forkastet ethvert begreb om rimelighed
For han giver alt han kan og gav hellere end gerne mere.
Min himmelske far er den gavmildste giver
Til et usselt, bittert folk, der blot hånede hans navn
Gav han glædeligt og uden tøven sin allerstørste skat
Uden sikkerhed for gengældelse eller nogen anden belønning
Min himmelske far er den gavmildste giver
Som en senil, gammel mand med lommen fuld af penge
Der er kommet til bazar for at købe rustent skrammel
”Denne ting vil jeg eje – så kan I bestemme prisen.”
Min himmelske far er den gavmildste giver
Med en nåde der rækker helt ned til helvedes dybder
For hver gang jeg tror jeg står på selve nådens grænse
Strækker han den længere ud og kommer selv til mig
Ja, Du, min himmelske far, er i sandhed god.
Du har givet alt du kunne og smiler nu til mig
Du håber blot at jeg igennem gaverne ser dit hjerte
For du har givet alt du kunne og giver hellere end gerne mere.
At være, blot at være (et digt til min kone, Jofrid)
At overleve, at bestå
Og dog at skjule den, jeg er
Det, når jeg viser det, de ønsker
Ikke mindre, ikke mere
At eksistere, at imponere,
Uden dog at rumme den, jeg er
Det, når jeg trives med at formes –
med at passe og posere
Men at være, blot at være
At kunne elskes, som jeg er
Det er himlens væremåde
Det er meget, meget mere
Ligesom solens varme stråler
Når de netop rammer mig
Sådan er det nu at være
Blot at være sammen med dig!