Faderens nådige hjerte

Denne bog er den længste “fødsel”, jeg nogensinde har haft. Den har kostet mig fem lange år, langt over tusind timer ved computeren, utallige timer i bøn og et virvar af forskellige gode og dårlige følelser. Der har fx været mange dage med tårer, men det har mest været tårer af inderlig taknemlighed over Guds ufattelige godhed. Ja, selv nu, hvor jeg skriver dette, får jeg tårer i øjnene.

Undervejs har jeg givet mig selv en lang række deadlines, men jeg har for længe siden opgivet at overholde dem. For bogen er ikke bare en almindelig bog med forskellige tanker om et konkret emne. Hvert eneste kapitel, som bogen indeholder, afspejler en proces, som Gud har ført mig igennem. Dette er den primære grund til, at bogen har taget mig fem år at skrive. For Guds processer tager ofte længere tid, end vi synes, de skulle tage, og der var ting, som jeg måtte lære og erfare med Gud, før jeg kunne videregive dem til andre.

Her er teksten fra bogens bagside:

Jesus kom for at genoprette den brudte relation mellem menneskene og Gud Fader. For alle mennesker var kommet langt væk fra Gud. Selv jøderne på Jesu tid havde desværre lært, at Gud er så hellig, at de ikke en gang måtte sige hans navn. Derfor blev de både chokerede og forargede, da Jesus omtalte himlens hellige Gud som sin Abba far. Og de blev endnu mere chokerede, da Jesus tilbød dem, at de selv kunne blive retmæssige børn af Gud. Det krævede blot, at de troede og tog imod (jf. Joh 1,12). Fra sin egen erfaring med Gud, erklærede han, at Gud var så god, at selv de bedste jordiske fædre var onde i forhold til ham (jf. Luk 11,13).

Det er denne fantastiske og ubeskrivelige Gud, som Jesus døde for at åbenbare. Han kom for at invitere os ud på en livsforvandlende rejse sammen med evighedens fuldkomne Fader. Denne bog beskriver Peters egen rejse ind i dybet af Faderens nådige hjerte. Det er den bedste rejse, der findes, fordi Gud rent faktisk elsker os så meget, at vi bliver forvandlet og genoprettet ved at lære ham at kende. Hvert eneste kapitel indeholder tanker og åbenbaringer, som er skrevet for at hjælpe dig på din egen rejse med Gud.

Du kan læse og se et uddrag af bogen, som indeholder bogens tre første kapitler HER.
Eller du kan downloade denne forsmag på bogen. Faderens-nådige-hjerte-Netudgave.pdf

Bogen kan købes her på Peters hjemmeside til 150 kr.: HER

Du kan også købe en PDF udgave af hele bogen til kun 50 kr.: HER

Min mor har indtalt hele bogen som MP3-filer og de kan alle høres (eller downloades) her:

Her kan du downloade de enkelte kapitler:

0) Tak og din manual til rejsen
1) Det er dig først, Peter
2) Forvandlet af kærlighed
3) Gud vil helbrede vores hjerter
4) Det starter med hvilen
5) Vores fælles begyndelse
6) Skabt i Guds billede
7) Abraham
8) En skrøbelig frelser
9) En Gud, der skjuler sig
10) Ånden giver barnekår
11) Et kongebarn

Hvis du vil have hele bogen i en MP3 fil – så skriv til min mail adresse jptinggaard@gmail.com og bed om dette. Så sender jeg et link til hele bogen samlet.