{"id":127,"date":"2014-08-20T10:12:35","date_gmt":"2014-08-20T10:12:35","guid":{"rendered":"http:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=127"},"modified":"2019-12-20T10:01:01","modified_gmt":"2019-12-20T10:01:01","slug":"som-forfatter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=127","title":{"rendered":"Som forfatter"},"content":{"rendered":"

\"vandring<\/a>Som barn havde jeg aldrig en dr\u00f8m om at blive en forfatter. Det var meget langt fra min verden. Jeg fik generelt ikke s\u00e5 gode karakterer for mine stile og det skabte ogs\u00e5 en del forviklinger og ekstra udfordringer for mit sprog, at jeg havde min opv\u00e6kst i Kenya og derfor havde engelsk og ikke dansk som mit hovedsprog i mine f\u00f8rste 12 \u00e5r af livet.<\/p>\n

Mens vi boede i Afrika, var det meget begr\u00e6nset, hvor meget jeg l\u00e6rte at skrive p\u00e5 dansk. Derfor var jeg langt bagefter mine kammerater med hensyn til det skriftlige dansk, da jeg kom hjem til Danmark og blev slynget direkte ind i en almindelig sjette klasse.<\/p>\n

Jeg elskede b\u00f8ger!<\/strong><\/p>\n

Men selv om jeg faktisk fors\u00f8gte at skrive s\u00e5 lidt som muligt igennem min opv\u00e6kst, s\u00e5 elskede jeg b\u00f8ger. Jeg elskede at l\u00e6se og at forsvinde ind i en verden, hvor en hel verden af fantasi, eventyr og mysterier ventede p\u00e5 mig. En verden, hvor alt var muligt og hvor jeg – p\u00e5 en m\u00e5de – var en vigtig del af hver eneste historie, jeg l\u00e6ste. N\u00e5r jeg l\u00e6ste b\u00f8ger, blev min verden og hele mit liv l\u00f8ftet ud af hverdagens halvkedelige t\u00e5ger af en langt mere levende og sp\u00e6ndende verden.<\/p>\n

Det var f\u00f8rst efter min gymnasietid og efter et halvt \u00e5rs bibelskole, at jeg s\u00e5 sm\u00e5t begyndte at dr\u00f8mme om at skrive. Jeg blev dybt betaget af Bibelen og opdagede derved, at jeg virkelig havde lyst til at undervise andre, s\u00e5 jeg kunne videregive det, jeg selv fandt af skatte i Bibelen. Jeg besluttede derfor, at jeg ville studere teologi og at jeg derigennem ville klarg\u00f8re mig til et liv som Bibell\u00e6rer.<\/p>\n

Jeg skrev p\u00e5 dette tidspunkt en 25 siders manual om Hellig\u00e5ndens salvelse, f\u00f8r jeg overhovedet var startet p\u00e5 studiet. Jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst til det og fordi det faktisk gav mig en masse gl\u00e6de og \u00e5benbaring at udforske et konkret emne med mine egne tanker og overvejelser. Jeg havde ikke noget m\u00e5l om, at mange skulle l\u00e6se det, jeg skrev, og jeg havde heller ikke nogen konkret plan om at blive forfatter.<\/p>\n

Det var f\u00f8rst, da jeg startede p\u00e5 selve teologistudiet, at jeg rigtig kom i gang med at skrive og jeg opdagede hurtigt, at jeg var brandgod til at finde p\u00e5 selve indholdet eller plottet for en bog. Jeg gik i gang med at skrive en historie om en mand, der mistede sin kone og sine to b\u00f8rn i et f\u00e6rdselsuheld, som en moderne og meget kreativ genfort\u00e6lling af Jobs bog og lidelsens problem. Jeg havde hele plottet p\u00e5 plads, allerede f\u00f8r jeg havde skrevet det f\u00f8rste kapitel og jeg var enormt grebet af historien.<\/p>\n

Dr\u00f8mmen bliver slukket!<\/strong><\/p>\n

Men s\u00e5 skete der noget, der fuldst\u00e6ndig slukkede min dr\u00f8m om at skrive. Jeg afleverede min f\u00f8rste skriftlige eksamen ved teologistudiet. Det var i kirkehistorie og vi fik fire timer til at skrive om et konkret emne. Jeg var ikke nerv\u00f8s – hverken f\u00f8r eller efter – og jeg syntes selv, at jeg fik afleveret en rigtig god opgave. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville best\u00e5 den eksamen.<\/p>\n

Derfor kom det helt bag p\u00e5 mig, at jeg fik en af de mest kritiske vurderinger af en opgave, som jeg nogensinde har set. Lektoreren skrev: “Sprogligt ligger det p\u00e5 niveau med Ekstra Bladets sportsider, vel at m\u00e6rke f\u00f8r korrektur.” Han sagde, at sproget var s\u00e5 d\u00e5rligt, at jeg senere i studiet ville dumpe udelukkende p\u00e5 grund af sproget – selv om jeg tydeligvis havde styr p\u00e5 indholdet. Han anbefalede mig at bruge et par timer hver dag til at skrive, hvis jeg skulle have en chance for at gennemf\u00f8re studiet.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte: Hvis jeg virkelig skriver s\u00e5 d\u00e5rligt, s\u00e5 er det fuldst\u00e6ndig spild af tid, at jeg fors\u00f8ger at skrive\u00a0 en roman. For den er alligevel d\u00f8mt til at mislykkes. Og fra det \u00f8jeblik begravede jeg dr\u00f8mmen om at skrive og jeg gjorde intet for at genopv\u00e6kke den igennem hele min studietid. Jeg skrev kun, n\u00e5r der var opgaver, der skulle skrives. Og n\u00e5r jeg afleverede disse tvunge opgaver, s\u00e5 fik jeg den ene p\u00e5mindelse efter den anden om,\u00a0 at mit sprog virkelig var mangelfuldt, og det hjalp mig til at huske, hvor umulig min dr\u00f8m om at blive forfatter var.<\/p>\n

Fx. fik jeg f\u00f8lgende vurdering af min hovedopgave (specialet) p\u00e5 n\u00e6sten 100 s. fra min gammeltestamentlige professor. “Sprogligt og stillistisk lider opgaven af en vis ubehj\u00e6lpsomhed.” Derefter opremsede hun en r\u00e6kke omr\u00e5der ved sproget, som virkelig var mangelfulde. Hun havde ogs\u00e5 en masse godt at sige om indholdet, men det var hendes bem\u00e6rkninger om mit sprog, som gjorde allermest indtryk p\u00e5 mig.<\/p>\n

Dr\u00f8mmen bliver genopvakt<\/strong><\/p>\n

Jeg afsluttede senere min studietid ved at skrive en emnekreds i nytestamentelig teologi og fik derved en fantastisk afslutning p\u00e5 studiet. Jeg tror stadig, at Gud havde en finger med i spillet. For jeg fik ganske enkelt et 13 tal! Min lektor skrev godt nok: “P\u00e5 trods af visse formelle mangler … “, hvilket selvf\u00f8lgelig handlede om mit sprog, men han skrev s\u00e5 videre, at de alligevel havde valgt at bel\u00f8nne opgavens mange styrker med en topkarakter. (Dengang var s\u00e5danne topkarakterer ret sj\u00e6ldne p\u00e5 et universitet)<\/p>\n

De n\u00e6ste 3 dage efter jeg fik bed\u00f8mmelsen, gik jeg chokeret rundt og f\u00f8lte mig helt sm\u00e5beruset. Jeg vidste godt, at jeg var god til indholdet og at jeg faktisk var en branddygtig teolog, men jeg havde for l\u00e6nge siden opgivet muligheden for, at jeg nogensinde skulle f\u00e5 et 13-tal i en skriftlig opgave. Derfor rystede det min verden og hele min selvforst\u00e5else, at jeg fik denne bed\u00f8mmelse for min allersidste opgave ved universitetet. Jeg begyndte ikke at skrive igen, men jeg fik i hvert fald langt mere tro p\u00e5, at jeg virkelig kunne udrette noget med mit liv … “p\u00e5 trods af visse formelle mangler.”<\/p>\n

Nogle m\u00e5neder senere var jeg til en gudstjeneste i en menighed i Norge, hvor en karismatisk kvindelig forkynder talte. Hun udfordrede os til at ud\u00f8ve langt mere indflydelse p\u00e5 verden udenfor kirken og hun delte selv en r\u00e6kke vidnesbyrd om, hvordan Gud havde brugt hende. Efterf\u00f8lgende gav hun os et par minutters tid til eftertanke og b\u00f8n, hvor vi kunne sp\u00f8rge Gud: “Hvordan kan jeg have en indflydelse p\u00e5 verden omkring mig?”<\/p>\n

Med det samme jeg havde stillet Gud det sp\u00f8rgsm\u00e5l, talte han klart og tydeligt til mit hjerte: “Igennem at skrive. Du skal i gang med at skrive igen.” Han mindede mig samtidigt om den roman, som jeg var begyndt at skrive for l\u00e6nge siden, men som desv\u00e6rre havde ligget i dvale i ca. 7 \u00e5r.<\/p>\n

Tre skridt frem og to tilbage<\/strong><\/p>\n

Jeg gik derfor i gang med at skrive igen og brugte faktisk mange timer hver dag p\u00e5 det. S\u00e6rligt i den f\u00f8rste tid, hvor jeg fortsat var arbejdsl\u00f8s. Jeg elskede processen med at forme plottet og at finjustere detaljerne til historien, men selve skriveprocessen var fortsat en tung og frustrerende proces for mig. Det gik s\u00e5 forf\u00e6rdeligt langsomt! Mit sprog var hverken flydende eller godt og derfor skrev jeg hver eneste afsnit om og om og om igen, indtil jeg langt om l\u00e6nge var nogenlunde tilfreds med det. Jeg ramte stort set aldrig den “rigtige” s\u00e6tning i f\u00f8rste fors\u00f8g, men m\u00e5tte i stedet finde ind til det “gode” sprog ved at afpr\u00f8ve og kassere utallige udkast, som ikke var gode nok.<\/p>\n

Jeg blev kun halvt f\u00e6rdig med min f\u00f8rste roman, men jeg l\u00e6rte en masse igennem processen, s\u00e5 jeg betragter ikke tiden som spildt. Hvor andre mennesker tager flere \u00e5r p\u00e5 at uddanne sig til det ene eller det andet, s\u00e5 brugte jeg flere \u00e5r p\u00e5 at tage min egen personlige forfatteruddannelse. F\u00f8rst med denne halve roman og senere med min f\u00f8rste b\u00f8nnebog “Gud spr\u00e6nger alle rammer”.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 en vigtig og n\u00f8dvendig hj\u00e6lp i min skriveproces, at Gud i 2009 udfordrede mig til at g\u00e5 fuldtids i tjenesten (dvs. intet fast arbejde andet end tjenesten), s\u00e5 jeg derved fik en del mere tid til at skrive b\u00f8ger og til at s\u00f8ge inspiration fra Gud igennem b\u00f8nnen. Vi k\u00f8bte p\u00e5 dette tidspunkt en kolonihave og den blev virkelig til enorm velsignelse for mig i min skriveproces – selv om den samlet set kom til at koste os en masse penge, da vi solgte den et \u00e5r senere.<\/p>\n

Ungdom med Opgave<\/strong><\/p>\n

Fra januar 2010 blev vi tilknyttet Ungdom med Opgave, fordi vi t\u00e6nkte, at det ville v\u00e6re et godt sted for os at videreudvikle vores forb\u00f8nstjeneste. Vi flyttede ud p\u00e5 deres tr\u00e6ningscenter, lidt uden for Randers, og fors\u00f8gte at finde tid og plads til at etablere en ny tjeneste med b\u00f8n, samtidigt med at vi var engageret i det arbejde, som allerede var p\u00e5 stedet. Det blev ikke nogen succes for os at v\u00e6re p\u00e5 dette center, og derfor valgte vi at flytte til Aalborg i stedet. Men tiden p\u00e5 centret fik alligevel stor indflydelse p\u00e5 vores videre tjeneste.<\/p>\n

Centret havde et forlag, som l\u00e6nge havde ligget i dvale, men som nu kom til at udgive min f\u00f8rste bog “Gud spr\u00e6nger alle rammer”. Der var ingen medarbejdere p\u00e5 centret, som havde erfaring med forlagsarbejde, og derfor m\u00e5tte jeg selv g\u00f8re det meste af arbejdet. S\u00e5ledes fik jeg en masse anledinger til at tr\u00e6de ud p\u00e5 vandet og til at l\u00e6re en r\u00e6kke nye f\u00e6rdigheder. Jeg kom bl.a. til at arbejde en del med de rigtige programmer (som koster en del penge), og det var ogs\u00e5 grunden til, at jeg senere valgte at starte vores eget forlag.<\/p>\n

Tiden i Aalborg<\/strong><\/p>\n

Siden den tid er det hele g\u00e5et rigtig st\u00e6rkt. Vi flyttede til Aalborg i efter\u00e5ret 2011 og udgav f\u00f8rst bogen “At bede sammen” i starten af 2011 og udgav senere samme \u00e5r andet oplag af min f\u00f8rste bog “Gud spr\u00e6nger alle rammer” (pga meget god behandling fra lederen af centret). \u00c5ret efter udgav vi bogen “M\u00e6gtige kilder af visdom” med over 400 citater om b\u00f8n, og siden da har jeg arbejdet med to nye b\u00f8ger, som jeg liges\u00e5 stille n\u00e6rmer mig afslutningen med. (Desuden har der v\u00e6ret fire b\u00f8rneb\u00f8ger, som er blevet skabt i denne tid)<\/p>\n

Det har v\u00e6ret enormt opmuntrende og livgivende, at jeg i l\u00f8bet af de sidste \u00e5r har f\u00e5et en del forskellige gode tilbagemeldinger fra folk, som er blevet velsignet af mit forfatterskab. Det har givet mig langt mere tillid til mine egne evner. Jeg har de seneste \u00e5r v\u00e6ret igennem en indre forvandlingsproces, hvor jeg \u00e5r for \u00e5r har f\u00e5et mere tillid til mine evner som forfatter. I starten t\u00e6nkte jeg, at det kun var indholdet, som gav mine b\u00f8ger v\u00e6rdi, men s\u00e5dan t\u00e6nker jeg ikke l\u00e6ngere. Jeg har brugt tusindvis af timer p\u00e5 at skrive og jeg er derved blevet langt bedre til at skrive. Og jeg er helt sikker p\u00e5, at denne positive udvikling vil forts\u00e6tte i mange \u00e5r ….<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som barn havde jeg aldrig en dr\u00f8m om at blive en forfatter. Det var meget langt fra min verden. Jeg fik generelt ikke s\u00e5 gode karakterer for mine stile og det skabte ogs\u00e5 en del forviklinger og ekstra udfordringer for mit sprog, at jeg havde min opv\u00e6kst i Kenya og derfor havde engelsk og ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":112,"menu_order":11,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"full-width-page.php","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/127"}],"collection":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=127"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/127\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2079,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/127\/revisions\/2079"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=127"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}