{"id":119,"date":"2014-08-20T10:10:48","date_gmt":"2014-08-20T10:10:48","guid":{"rendered":"http:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=119"},"modified":"2019-12-20T10:00:23","modified_gmt":"2019-12-20T10:00:23","slug":"som-forbeder-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=119","title":{"rendered":"Som forbeder"},"content":{"rendered":"

\"vandring<\/a>Jeg har her skrevet en r\u00e6kke afsnit om min vandring ind i b\u00f8nnens verden. Det v\u00e6ret en sp\u00e6ndende og meget udfordrende vandring for mig, og jeg tror, at det vil v\u00e6re s\u00e5dan hele mit liv. Men dette er MIN VANDRING og ikke noget, der skal kopieres. Det handler ikke om at l\u00e6re de rigtige metoder, men om at drage n\u00e6r til Gud og lade ham forme os.<\/p>\n

Gud ser dig og har en skr\u00e6ddersyet vandring ind i b\u00f8nnens verden for netop dig – hvis blot du vil give ham plads til at lede dig. Din vandring kunne ogs\u00e5 blive fantastisk sp\u00e6ndende og meget udfordrende, men det vil du selv komme til at erfare. Der findes ikke genveje eller snydekoder, men Gud vil sende andre forbedere p\u00e5 din vej for at hj\u00e6lpe dig.<\/p>\n

Mine f\u00f8rste skridt<\/strong><\/p>\n

Der har ikke v\u00e6ret noget tidspunkt i mit liv, hvor jeg har tvivlet p\u00e5 b\u00f8nnens magt. For mig var det bare indlysende, at Gud er ufattelig god og altid har lyst til at hj\u00e6lpe os. Derfor har jeg ogs\u00e5 f\u00e5et mange sm\u00e5 glimt fra min opv\u00e6kst, hvor b\u00f8nnen gjorde en markant forskel. Dog var det f\u00f8rst da jeg startede p\u00e5 teologistudiet, at jeg begyndte at g\u00f8re b\u00f8nnen til en livsstil.<\/p>\n

I l\u00f8bet af det f\u00f8rste \u00e5r l\u00e6ste jeg flere b\u00f8ger om b\u00f8n, som alle udfordrede og opmundtrede mig. Den f\u00f8rste store udfordring fik jeg fra en bog af John R. Rice kaldet: “Prayer: Asking and Receiving”. Han fortalte sin egen historie, hvordan Gud p\u00e5 mirakul\u00f8s vis havde d\u00e6kket alle hans \u00f8konomiske behov igennem hans egne teologistudier. I bogen gennemgik han en masse forskellige l\u00f8fter fra bibelen, og de ramte noget dybt i mig. Jeg blev overbevist om, at Gud virkelig har lyst til at s\u00f8rge for alle mine behov – hvis blot jeg beder ham om det og t\u00f8r stole p\u00e5 ham. Derfor begyndte jeg at bede hver dag og begyndte ogs\u00e5 at tage nogle konkrete skridt i tro. Min \u00f8konomi var p\u00e5 denne tid alt for stram og jeg havde brug for en mindre indt\u00e6gt ved siden af SUen, men jeg valgte i stedet at tr\u00e6de ud p\u00e5 vandet og give Gud plads til at s\u00f8rge for mig.<\/p>\n

Det n\u00e6ste halve \u00e5r blev en tid med masser af b\u00f8n og faste, flere tydelige gennembrud og ogs\u00e5 et par skuffelser. Jeg var forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 at miste min ejerlejlighed, fordi jeg for enhver pris ville undg\u00e5 at have min tillid hos andre end Gud og derfor ikke ville l\u00e5ne penge til at d\u00e6kke mine udgifter. Men til allersidst kom der en uventet ekstra indt\u00e6gt, og jeg fik samtidigt kolde f\u00f8dder og valgte at l\u00e5ne et mindre bel\u00f8b for at undg\u00e5 at f\u00e5 lejligheden sat p\u00e5 tvangsaktion.<\/p>\n

Gud brugte virkelig denne tid til at rense mig indvendigt for ting, jeg var bundet af og jeg begyndte at opleve, hvad det vil sige at have en daglig vandring med Gud.<\/p>\n

Dybere ind i b\u00f8nnens verden<\/strong><\/p>\n

I mit andet \u00e5r p\u00e5 studiet l\u00e6ste jeg en bog om en amerikansk mission\u00e6r, som blev kaldt “B\u00f8nne Hyde”. Jeg har siden hen l\u00e6st den igennem adskillelige gange og det er uden tvivl den bog, der har formet min vandring allermest. Han var mission\u00e6r i Indien fra 1892 til 1912 og brugte utrolig meget tid i b\u00f8n. Bag p\u00e5 bogen var der skrevet en udfordring til enhver, som l\u00e6ngtes efter v\u00e6kkelse fra Gud. “Er du villig til at bruge en halv time hver dag til at bede om v\u00e6kkelse indtil Gud bryder igennem?” Jeg valgte med det samme at tage udfordringen op – og fortsatte med at bede mindst en halv time hver dag i flere \u00e5r.<\/p>\n

Bogen fortalte ogs\u00e5, hvordan Hyde deltog i konferencer og n\u00e6sten udelukkende opholdt sig i bederummet. Han satte nogle gange tredive dage af til at bede f\u00f8r en konference, og alligevel brugte han det meste af tiden under konferencen i bederummet. Selv n\u00e5r de andre tog til m\u00f8de, blev han i bederummet og bad. Dette fascinerede mig virkelig, og jeg fors\u00f8gte at f\u00f8lge hans eksempel. I det n\u00e6ste \u00e5r tog jeg to gange med p\u00e5 en lejr, hvor jeg brugte det meste af tiden i b\u00f8n. Jeg gjorde det ogs\u00e5 et par gange til ungdomsm\u00f8der i vores kirke. Det var et offer og h\u00e5rdt arbejde, men jeg oplevede ogs\u00e5 en masse velsignelser direkte fra Gud.<\/p>\n

Jeg oplevede ogs\u00e5 i denne tid, at jo mere jeg s\u00f8gte Gud, jo mere han viste sig for mig. Desuden fik jeg ligesom en l\u00f8ber st\u00f8rre udholdenhed, jo l\u00e6ngere jeg bad. Fx oplevede jeg i nogle b\u00f8nnestunder sammen med andre, at jeg fik mere og mere overskud som m\u00f8det skred frem, mens de fleste andre gradvis mistede koncentrationen.<\/p>\n

Udbr\u00e6ndt<\/strong><\/p>\n

Desv\u00e6rre fik jeg efterh\u00e5nden for mange ansvar i kirken, og det gik ud over mit overskud til at bede, men jeg fortsatte alligevel med mindst en halv times b\u00f8n om dagen. (S\u00e5dan set fik jeg ogs\u00e5 energi af b\u00f8nnetiderne, s\u00e5 de var med til at holde mig oppe). Jeg blev af forskellige grunde ungdomsleder med ansvar for omkring 70 unge, selvom jeg egentlig ikke \u00f8nskede s\u00e5 meget ansvar. Det kr\u00e6vede mere, end jeg havde overskud til at give, og inden l\u00e6nge skete der nogle ting, som bevirkede, at jeg f\u00f8lte mig mere og mere isoleret og alene i mit ansvar. Gradvis begyndte det at g\u00e5 ned ad bakke for mig. Jeg fik mindre overskud og mistede lysten til at lede de unge. Jeg havde stadig v\u00e6k lyst til at bede, men med tiden vendte dette ogs\u00e5.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste p\u00e5 et tidspunkt en artikel om udbr\u00e6ndthed i Jyllands Posten, som angav ti tegn p\u00e5 udbr\u00e6ndthed. Jeg f\u00f8lte mig truffet af alle ti og det var p\u00e5 denne tid, jeg forstod, at der m\u00e5tte g\u00f8res noget drastisk. Hvis ikke ville jeg g\u00e5 helt i sort.<\/p>\n

Jeg fik gradvis overdraget alle mine ansvar til andre og valgte endda at skifte menighed. Det var i denne tid jeg ogs\u00e5 droslede ned med b\u00f8nnen. Jeg var ganske enkelt kommet s\u00e5 langt ud, at enhver b\u00f8nnetid for andre trak mig l\u00e6ngere ned i st\u00f8vet. For det forst\u00e6rkede oplevelsen af, at jeg stod helt alene og alligevel skulle b\u00e6re alle andres byrder. P\u00e5 trods af alt dette fortsatte jeg med at bede hver dag, men det var ikke l\u00e6ngere sat i system og var ikke s\u00e5 fokuseret som tidligere. Jeg bad for at v\u00e6re sammen med Gud og jeg f\u00f8lte faktisk ikke jeg havde noget at give – andet end mit brudte hjerte.<\/p>\n

Alt i alt tog det omkring to \u00e5r, f\u00f8r jeg kom til kr\u00e6fterne igen. P\u00e5 denne tid fik jeg et billede i en lovsangsstund. Jeg s\u00e5 en stor, st\u00e6rk hav\u00f8rn, som havde mistet sine fjer. Den kunne g\u00e5 i timevis og k\u00e6mpe med n\u00e6b og kl\u00f8r, men den kunne ikke flyve. Gud sagde, at dette var mig. Jeg var kommet til kr\u00e6fter igen, men det kn\u00e6k jeg havde f\u00e5et var ligesom at miste fjerene, og derfor kunne jeg ikke flyve. Guds l\u00f8fte til mig var: Han ville s\u00f8rge for, at jeg fik mine fjer igen.<\/p>\n

En ny start<\/strong><\/p>\n

I for\u00e5ret 2003 rejste jeg p\u00e5 en b\u00f8nneskole i Norge. Jeg havde store forventninger til opholdet, men jeg forstod ogs\u00e5, at der var nogle dybe s\u00e5r i mig, som skulle helbredes. I starten af skolen var der tider under lovsangen, hvor jeg lagde mig p\u00e5 kn\u00e6 og ud\u00f8ste mit brudte hjerte for Gud. B\u00e5de det at jeg havde lyst til at bede, men ogs\u00e5 at der inde i mig var et stort tomrum, som stod i vejen for b\u00f8nnen. I disse tider bad jeg ikke om forb\u00f8n, men jeg oplevede igen og igen, at Gud ledte nogle af skolens ledere til at bede for mig, mens jeg var p\u00e5 kn\u00e6. Alt i alt blev de 12 uger, skolen varede, livsforvandlende for mig. Hver eneste uge gjorde Gud nye ting i mit liv og nogle gange f\u00f8ltes det som om mit hjerte var i brand, mens jeg lyttede til undervisningen.<\/p>\n

Vi fik en masse undervisning om, at lade Hellig\u00e5nden lede vores b\u00f8nner og det var noget, jeg havde brug for at gribe. Tidligere havde det mest v\u00e6ret min vilje og mine tanker, der drev b\u00f8nnen, men jeg b\u00e5de forstod og erfarede igennem skolen, hvor meget mere liv og overflod der er i b\u00f8nner, n\u00e5r Hellig\u00e5nden leder dem.<\/p>\n

Mod skolens slutning udfordrede Hellig\u00e5nden mig til at begynde at bede en halv time om dagen igen. F\u00f8r skolen havde jeg ikke v\u00e6ret klar til det, men Han vidste, at jeg nu var klar til det. Og det var jeg ogs\u00e5. Dette blev starten p\u00e5 en ny tid, hvor jeg fors\u00f8gte at lade Hellig\u00e5nden styre mine b\u00f8nner. B\u00e5de hvad jeg skulle bede for og hvordan jeg skulle bede. P\u00e5 skolen havde vi l\u00e6rt en masse om kreativ b\u00f8n, og det gjorde mine b\u00f8nnetider endnu mere sp\u00e6ndende.<\/p>\n

Da jeg kom hjem fra b\u00f8nneskolen havde jeg mere lyst til at bede end nogensinde f\u00f8r. Desuden havde jeg ogs\u00e5 f\u00e5et lyst til at bede sammen med andre. Tidligere havde b\u00f8nnen mest v\u00e6ret noget, jeg gjorde alene, men nu havde jeg f\u00e5et en forst\u00e5else for, hvor meget kraft der er i at bede sammen med andre.<\/p>\n

Nye udfordringer<\/strong><\/p>\n

De kommende \u00e5r b\u00f8d p\u00e5 mange nye udfordringer, som ogs\u00e5 er beskrevet andre steder p\u00e5 denne hjemmeside. Jeg var klar til at l\u00e6gge guitaren p\u00e5 hylden, men i stedet udfordrede Gud mig til at bruge den endnu mere – og det blev starten p\u00e5 en helt ny m\u00e5de at bede for mig (se mere om dette under siden “Guds dr\u00f8m”). Min kone og jeg begyndte at tr\u00e6de ind i forskellige ansvar, hvor vi skulle lede andre i b\u00f8n og undervise om det. F\u00f8rst var vi medledere p\u00e5 en b\u00f8nneskole og senere ledte vi selv en skole. Efter dette rejste vi tilbage til Randers og blev efter et \u00e5rs tid spurgt om at lede menighedens b\u00f8nnem\u00f8der. Vi sagde ja til det, men vidste godt, at det ville blive en meget stor udfordring at f\u00e5 noget af alt det, vi havde l\u00e6rt igennem b\u00f8nneskolerne i Norge, til ogs\u00e5 at blomstre frem i vores lokale menighed.<\/p>\n

I de f\u00f8rste par m\u00e5neder kom der mange til bedem\u00f8derne og de var begejstrede, men som m\u00e5nederne gik begyndte folk desv\u00e6rre at frav\u00e6lge bedem\u00f8derne, indtil der efter et \u00e5rs tid n\u00e6sten ikke kom andre end min kone og jeg. Derfor valgte vi at tage en pause fra b\u00f8nnem\u00f8derne og i stedet at bruge vores tid og resourcer p\u00e5 at s\u00f8ge Guds ansigt for hans vej med menighedens bedem\u00f8der.
\nTidligere, i for\u00e5ret 2006 var der sket nogle ting, som Gud havde brugt til at synligg\u00f8re for mig, hvorledes andre folks mening om mig bet\u00f8d mere for mig end hans tanker. Jeg omvendte mig og bad ham om at f\u00f8re mig p\u00e5 en vej, hvorved mit hjerte kunne blive forvandlet. Et par dage senere udfordrede han mig til at g\u00e5 p\u00e5 kn\u00e6 hver gang, han gav mig en indre tilskyndelse til det. Dermed kunne jeg demonstrere for alle, at hans tanker er vigtigere for mig end menneskers. Siden da har jeg v\u00e6ret p\u00e5 kn\u00e6 i alle mulige sammenh\u00e6nge og p\u00e5 alle mulige tidspunkter. I busser, i forretninger, p\u00e5 r\u00e5dhustorvet, p\u00e5 veje, p\u00e5 fortov, osv. osv. Det har v\u00e6ret pinligt og vanskeligt, men det har virkelig forvandlet mit hjerte. Samtidig har det gjort det lettere for mig at g\u00f8re andre vanskellige ting for Gud.<\/p>\n

Forbeder p\u00e5 fuld tid<\/strong><\/p>\n

I l\u00f8bet af 3-4 m\u00e5neder hen over \u00e5rsskiftet 05\/06 voksede en indre vished frem. Jeg havde l\u00e6nge vidst, at det med b\u00f8nnen var det allervigtigste, Gud ville med mig, men gradvis begyndte jeg at forst\u00e5, at b\u00f8nnen skulle v\u00e6re mere end en “fritidsbesk\u00e6ftigelse” for mig. Han ville i sin timing kalde mig ind i en fuldtidstjeneste med b\u00f8n.<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt bad jeg omkring en time om dagen, og jeg brugte en del af tiden p\u00e5 at lytte til ham. “Gud, hvad skal jeg i denne tid?” spurgte jeg p\u00e5 forskellige m\u00e5der, og gradvis fik jeg mine svar. F\u00f8rst talte han i forhold til mine arbejdstider. Jeg skulle som gennemsnit ikke arbejde mere end 20 timer om ugen. Hvis b\u00f8nnen virkelig skulle v\u00e6lges til, s\u00e5 m\u00e5tte andre ting v\u00e6lges fra. P\u00e5 samme tid udfordrede han mig til at bede mindst halvanden time om dagen. Jeg var langt fra klar til at bede fuldtids endnu, men jeg var klar til at tage endnu flere skridt i den retning.<\/p>\n

Der gik et lille \u00e5rs tid, f\u00f8r Gud udfordrede mig til at udvide b\u00f8nnetiden igen. Nu skulle jeg til at bede mindst to timer hver dag og s\u00e5dan fortsatte det l\u00e6nge. Jeg havde lyst til at bede endnu mere, men jeg ville ikke forcere det. For det skulle v\u00e6re Gud, som fik plads til at forme og skabe min tjeneste.<\/p>\n

En b\u00f8nnens apostel til Norden<\/strong><\/p>\n

Jeg havde tidligere p\u00e5 dagen afsluttet en undervisning om, at Gud spr\u00e6nger vores rammer. I den havde jeg sagt, at det udelukkende er i vores verden og s\u00e6rligt i vores hjerter, at der findes hindringer for de fantastiske og store ting, som Gud \u00f8nsker at g\u00f8re. Hos os er der nemlig masser af vantro, tvivl og mindrev\u00e6rd, som l\u00e6gger et usynligt l\u00e5g p\u00e5 det, Gud kan g\u00f8re igennem os. Men hos Gud i himlen er der ingen s\u00e5danne hindringer. Der er ingen \u00f8vre gr\u00e6nse, for hvad han kan eller vil g\u00f8re igennem os. Jesus siger, at vi skal g\u00f8re st\u00f8rre ting end ham. At vi skal bede om hvad som helst, og s\u00e5 vil vi f\u00e5 det. Osv. osv.<\/p>\n

Det var f\u00f8rste gang i mit liv, at jeg havde holdt en tale, som jeg slet ikke havde forberedt selv. Hellig\u00e5nden havde givet mig hele indholdet, kort f\u00f8r jeg skulle p\u00e5. Derfor var jeg fuld af taknemlighed, da jeg senere tr\u00e5dte frem for Gud i mit b\u00f8nnekammer. Men mens jeg takkede ham, begyndte han at vende talen som et spejl mod mit eget liv. Om hvordan jeg havde \u00f8vre rammer for, hvad jeg forventede, han kunne g\u00f8re igennem mig. Jeg begyndte i stedet at tale ud de b\u00f8nner, der nu kom til mit hjerte. Jeg proklammerede h\u00f8jlydt, at jeg skulle v\u00e6re en b\u00f8nnens apostel til Norden. Jeg havde aldrig t\u00e6nkt i de baner f\u00f8r, men s\u00e5 snart jeg havde sagt det, vidste jeg, at det kom fra Gud. Han ville med tiden g\u00f8re mig til en b\u00f8nnens apostel til Norden. Hvad det ville komme til at indeb\u00e6re, anede jeg ikke, men jeg vidste, at det ville blive stort! En apostel tr\u00e6der ind i nye ting og er med til at bane vejen for andre, og det er netop det, jeg \u00f8nsker at g\u00f8re med min tjeneste for b\u00f8nnen. Men jeg ved, at dette blot er begyndelsen …<\/p>\n

F\u00f8rst UMO og s\u00e5 til \u00c5lborg<\/strong><\/p>\n

Efter at have haft noget jeg betegnede som en “halvtids”- b\u00f8nnetjeneste, begyndte jeg i for\u00e5ret 2009 at opleve, at det snart var tid til at satse endnu mere p\u00e5 b\u00f8nnen. Derfor var den allerf\u00f8rste tanke jeg fik, da jeg blev fyret fra mit dav\u00e6rende arbejde: “N\u00e5, nu begynder det … ”<\/p>\n

Min fantastiske kone var enig i min oplevelse, og derfor valgte vi, at hun i den kommende tid skulle finde et arbejde, mens jeg skulle passe hjemmet og b\u00f8rnene mere + f\u00e5 mere tid til b\u00f8nnen. Men der var vanskeligt at finde et arbejde for hende.<\/p>\n

I l\u00f8bet af sommeren og efter\u00e5ret begyndte vi s\u00e5 at overveje, om det m\u00e5ske var Guds tanke, at vi begge skulle g\u00e5 ind i fuldtidstjeneste. Og med min kones fortid ved Ungdom med Opgave\u00a0og vores f\u00e6lles m\u00f8de ved en UMO b\u00f8nneskole, var det naturligt at unders\u00f8ge denne mulighed. Efter en del overvejelser frem og tilbage, valgte vi at tage dette skridt og flytte ud p\u00e5 UMOs center Sjellebro, hvorfra vi ville oprejse en ny b\u00f8nnetjeneste for Danmark. Der skete nogle gode ting i denne tid, men efter halvandet \u00e5r oplevede vi alligevel, at det var tid til at rejse videre. Og n\u00e5r vi s\u00f8gte Gud for ledelse, oplevede vi, at han var ved at f\u00f8re os til \u00c5lborg for at tage del i det f\u00e6lleskirkelige b\u00f8nnearbejde, der blomstrer i byen.<\/p>\n

S\u00e5ledes er vi nu i \u00c5lborg og forventer at v\u00e6re her i de n\u00e6ste mange \u00e5r. Fra vores hus i Aalborg \u00d8st bruger jeg det meste af min tid p\u00e5 forskellige aspekter af min forb\u00f8nstjeneste. P\u00e5 b\u00f8nnen, p\u00e5 at skrive b\u00f8ger om b\u00f8n og p\u00e5 at klarg\u00f8re undervisning om netop b\u00f8n.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har her skrevet en r\u00e6kke afsnit om min vandring ind i b\u00f8nnens verden. Det v\u00e6ret en sp\u00e6ndende og meget udfordrende vandring for mig, og jeg tror, at det vil v\u00e6re s\u00e5dan hele mit liv. Men dette er MIN VANDRING og ikke noget, der skal kopieres. Det handler ikke om at l\u00e6re de rigtige metoder, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":112,"menu_order":12,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"full-width-page.php","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/119"}],"collection":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=119"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/119\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2078,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/119\/revisions\/2078"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=119"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}