{"id":116,"date":"2014-08-20T10:08:47","date_gmt":"2014-08-20T10:08:47","guid":{"rendered":"http:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=116"},"modified":"2019-12-20T10:06:35","modified_gmt":"2019-12-20T10:06:35","slug":"som-forbeder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=116","title":{"rendered":"Guds tre gaver"},"content":{"rendered":"

\"Guds<\/a>En historie, som kun kan l\u00e6ses her p\u00e5 min hjemmeside \ud83d\ude42
\n\u00a9 for historien – Peter Tinggaard, \u00a9 for billedet af gaverne – “Queen Bee” at flickr (8179598278)<\/p>\n

Gave nr. 1<\/strong><\/p>\n

En gang for meget l\u00e6nge siden, da der hverken var stjerner eller planeter eller noget univers, fik den evige Gud en ide. Han ville skabe en mand og en kvinde med de mest utrolige egenskaber. De skulle ligne ham s\u00e5 meget som muligt, og derfor besluttede han at bruge sig selv som skabelon. For han \u00f8nskede at dele sit hjerte med dem. Han ville selv v\u00e6re deres far, og de skulle v\u00e6re hans b\u00f8rn. Han ville elske dem med alt, hvad han var, og han h\u00e5bede inderligt, at de ogs\u00e5 ville elske ham.<\/p>\n

Han gl\u00e6dede sig s\u00e5 meget til at skabe dem, at han n\u00e6sten ikke kunne vente. Men han m\u00e5tte f\u00f8rst klarg\u00f8re et sted, hvor de kunne bo. Derfor skabte han et utal af galakser, fyldt til bristepunktet med stjerner og planeter. Han h\u00e5ndplukkede den smukkeste planet af dem alle og fyldte den op med planter og dyr. Midt p\u00e5 denne planet klargjorde han en have, der var s\u00e5 smuk, at selv englene blev forelsket i den.<\/p>\n

Nu var tiden endelig kommet, hvor Gud kunne skabe sit mesterv\u00e6rk. Han formede forsigtigt en mand og en kvinde med sine egne h\u00e6nder og vakte dem til live med et k\u00e6rligt kys. Han sagde: \u201dKom og se, hvad jeg har skabt til jer, mine b\u00f8rn!\u201d Han f\u00f8rte dem ved h\u00e5nden hen til haven og slap s\u00e5 deres h\u00e6nder, s\u00e5 de selv kunne g\u00e5 p\u00e5 opdagelse. Der var t\u00e5rer af gl\u00e6de i hans \u00f8jne og et meget stort smil p\u00e5 hans l\u00e6ber, mens han iagttog menneskeb\u00f8rnenes gl\u00e6de og forundring over havens mange skatte. Senere samme dag sagde han til dem: \u201dHele verden er nu jeres. Jeg giver jer det hele. Dette er min f\u00f8rste gave til jer!\u201d<\/p>\n

\u201cS\u00e5 l\u00e6nge I bor i denne have, vil jeg selv komme p\u00e5 bes\u00f8g hver eneste dag,\u201d erkl\u00e6rede Gud med et k\u00e6mpestort smil p\u00e5 sit ansigt. \u201cMen der er \u00e9n ting, I aldrig m\u00e5 g\u00f8re!\u201d Han f\u00f8rte dem ved h\u00e5nden hen til indgangen af haven og pegede ud p\u00e5 verden udenfor. \u201cI m\u00e5 aldrig nogensinde overnatte udenfor haven. Hvis I g\u00f8r det, vil I fuldst\u00e6ndig miste evnen til at finde tilbage til haven”.<\/p>\n

Inde i haven var alt harmonisk. Der var en ubeskrivelig atmosf\u00e6re af Guds levende k\u00e6rlighed over det hele, men s\u00e5dan var det ikke udenfor haven. P\u00e5 den anden side af havens indgang var verden kaotisk og ut\u00e6mmet. Det var tydeligt, at denne vilde verdens farvestr\u00e5lende blomster og planter aldrig var blevet passet og plejet af nogen. Manden og kvinden stod i lang tid og stirrede ud p\u00e5 verden udenfor.<\/p>\n

\u201cWow,\u201d gispede manden og havde et stort smil p\u00e5 sine l\u00e6ber. Han m\u00e6rkede, hvordan verdens ut\u00e6mmede vildskab ber\u00f8rte en dyb indre l\u00e6ngsel i ham. Den vakte til live den m\u00e6gtige kriger, han var skabt til at v\u00e6re. \u201cJa, jeg m\u00e6rker det ogs\u00e5,\u201d sagde kvinden og lagde armen omkring manden. Hun s\u00e5 p\u00e5 verdens vildskab og blev overv\u00e6ldet af en voldsom indre l\u00e6ngsel. Her var der en verden, som virkelig havde brug for hendes k\u00e6rlige ber\u00f8ring.<\/p>\n

Gud tr\u00e5dte helt hen til porten og vendte sig derefter om. \u201cSe p\u00e5 mig,\u201d sagde han. \u201cI m\u00e5 aldrig nogensinde overnatte i verden udenfor haven! For s\u00e5 vil I miste jeres evne til at finde tilbage til haven.\u201d Han holdt en kort pause for at sikre sig, at de virkelig havde h\u00f8rt det, han sagde. Derefter fortsatte han: \u201cMen jeg har ikke skabt jer til blot at slappe af sammen med mig. Jeg har givet jer visdom og styrke og indsigt til at herske over hele denne jord. Derfor m\u00e6rker I lige nu en dyb indre l\u00e6ngsel efter at forme verden efter jeres hjerter. Og det er en god ting.”<\/p>\n

“Verdens kaotiske vildskab kalder p\u00e5 jer til at regere over den og til at fremelske det gode i den. Den vil dagligt inspirere jer til at drage ud fra haven, s\u00e5 I med tiden kan g\u00f8re verden udenfor liges\u00e5 smuk som denne have. Men I m\u00e5 aldrig glemme at komme tilbage til haven, inden det bliver nat. S\u00e5 l\u00e6nge I overholder denne lov og trofast udf\u00f8rer jeres opgave, s\u00e5 vil min have dag for dag blive st\u00f8rre og st\u00f8rre, indtil den til sidst fylder hele jorden.”<\/p>\n

Vildfarelsen<\/strong><\/p>\n

De n\u00e6ste mange \u00e5r drog menneskene dagligt ud i verden, men de overnattede aldrig derude. For det havde Gud sagt, at de aldrig m\u00e5tte g\u00f8re, og derfor gjorde de det ikke. Alt var fantastisk godt i haven, og de gl\u00e6dede sig hver eneste dag til, at Gud kom p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n

Men p\u00e5 trods af alt det gode, som de oplevede sammen med Gud, kunne de ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 den ene ting, de ikke m\u00e5tte g\u00f8re: \u201cKan det virkelig v\u00e6re s\u00e5 farligt at overnatte udenfor haven – ude i den verden, som han selv har skabt til os? M\u00e5ske stoler han ikke p\u00e5, at vi kan klare noget som helst uden ham?\u201d Dag efter dag voksede tvivlen i deres hjerter, og de fik hele tiden mere og mere lyst til at overnatte udenfor haven.<\/p>\n

Derfor besluttede de en dag at g\u00f8re det, som de ikke m\u00e5tte g\u00f8re. De fandt et meget stort egetr\u00e6 udenfor haven, som dog l\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 havens indgang. Her klargjorde de en simpel seng af blade og kviste. De lagde sig til at sove og faldt hurtigt i s\u00f8vn.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen v\u00e5gnede de op med nogle r\u00e6dselsfulde f\u00f8lelser i kroppen. Det var f\u00f8lelser, som de aldrig havde oplevet f\u00f8r. F\u00f8lelser af frygt, forvirring, vrede og skam. De sprang op og begyndte med det samme at l\u00f8be hen mod havens indgang. Men selvom tr\u00e6et og omgivelserne tydeligvis ikke havde \u00e6ndret sig, s\u00e5 kunne de ikke l\u00e6ngere se nogen indgang. De ledte efter den i meget lang tid, men m\u00e5tte til sidst opgive.<\/p>\n

Senere samme dag kom Gud p\u00e5 bes\u00f8g til haven og han kaldte straks p\u00e5 sine b\u00f8rn. Men der kom ikke noget svar. \u201c\u00c5h, nej\u201d, sukkede Gud, for han vidste med det samme, hvad der var sket. “\u00c5h nej, nej, nej!” Hans faderlige hjerte m\u00e6rkede med det samme al den smerte, d\u00f8d og elendighed, som ville ramme menneskeb\u00f8rnene p\u00e5 den vej, som de selv havde valgt. Derfor lagde han sig ned p\u00e5 jorden ved siden af havens indgang og hulkede i meget lang tid.<\/p>\n

Tiden gik, som tiden nu g\u00e5r \u2013 og menneskene fik flere og flere b\u00f8rn. Men de fortsatte alle sammen den vandring, som de f\u00f8rste mennesker havde begyndt. De traskede l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra Gud. Der var slet ingen, som klarede at finde vejen tilbage. De blev i stedet s\u00e5 optaget af at t\u00e6nke p\u00e5 sig selv, at de helt glemte, hvem Gud var.<\/p>\n

Men den evige Gud kunne slet ikke holde op med at t\u00e6nke p\u00e5 dem. Han spejdede efter dem hver eneste dag og han opgav aldrig h\u00e5bet om, at de engang ville komme tilbage til ham. Ja, han fulgte dem s\u00e5 t\u00e6t, at han vidste alt, hvad de gjorde og alt, hvad de sagde og alt, hvad de t\u00e6nkte. Og hver eneste gang han fandt et menneske, som havde en indvendig l\u00e6ngsel efter at komme tilbage til ham, s\u00e5 sendte han dem s\u00e6rlige gaver med vinden. Han gav dem visdom og styrke og k\u00e6rlighed. Han hviskede k\u00e6rlige ord til dem og erkl\u00e6rede: \u201dI er mine venner. Jeg vil g\u00f8re jer til dommere og profeter og konger over alle de andre. For jeg har brug for jeres hj\u00e6lp til at f\u00f8re mine elskede menneskeb\u00f8rn tilbage til mig.\u201d<\/p>\n

Men selv de allerbedste og allerklogeste af Guds venner svigtede i deres opgave. De havde godt nok en st\u00e6rk l\u00e6ngsel efter Gud, og de ville ogs\u00e5 gerne hj\u00e6lpe andre med at finde vejen til ham, men de for altid vild p\u00e5 vejen hjem. Ja, selv om Gud sendte dem mange fantastiske gaver med vinden, som skulle hj\u00e6lpe dem til at finde vej, s\u00e5 var der ikke en eneste, der klarede det.<\/p>\n

Den store redningsaktion indledes<\/strong><\/p>\n

Gud sukkede dybt og vendte sig langsomt mod sin egen s\u00f8n. Deres \u00f8jne m\u00f8dtes i en eksplosion af k\u00e6rlighed, som p\u00e5 denne forf\u00e6rdelige dag var blandet med smerte og sorg. Der var intet, som kunne bremse de t\u00e5rer, som str\u00f8mmede ud af deres \u00f8jne. Inden l\u00e6nge sagde Gud: \u201dDer er vist ikke mere, vi kan g\u00f8re herfra. Hvis vi vil f\u00f8re dem tilbage til os, bliver du n\u00f8dt til at forlade mig og drage ned til dem. Du bliver n\u00f8dt til at blive som en af dem, s\u00e5 du kan vise dem vejen tilbage hertil.\u201d \u201dJa, Far\u201d, svarede s\u00f8nnen. Hans \u00f8jne s\u00e5 bange ud og stemmen var en smule h\u00e6s. \u201dMit hjerte kan n\u00e6sten ikke b\u00e6re tanken om al den smerte og lidelse, som det vil koste mig. Men jeg vil g\u00f8re det alligevel, far. For din skyld og for deres. Jeg vil give alt, hvad jeg har, s\u00e5 mit liv kan skabe en helt ny vej tilbage til dig.\u201d<\/p>\n

Og det skete i de dage \u2013 at Guds s\u00f8n blev menneske. Han blev en del af menneskenes verden og kom derved til at m\u00e6rke, hvor enormt forvirrede og ulykkelige jordens mange mennesker var blevet. Han havde i al evighed levet sit liv i lyset fra sin Fars gr\u00e6nsel\u00f8se k\u00e6rlighed, men nu var han i stedet omringet af m\u00f8rke, selviskhed og ondskab. Ja, menneskene var blevet s\u00e5 forbl\u00e6ndet af stolthed og had, at de slet ikke var i stand til at se Guds vej l\u00e6ngere. Og dog troede de alligevel, at de selv kunne skabe en vej tilbage til Gud. Stakkels blinde mennesker, t\u00e6nkte S\u00f8nnen.<\/p>\n

Han ops\u00f8gte det ene menneske efter det andet og talte mange sande ord til dem. Det var m\u00e6gtige ord, som alle var forbundet med vindens livgivende kraft. Han sagde: \u201dKan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i gr\u00f8ften? Ja, s\u00e5dan er det med jer. I kan ikke finde vejen tilbage til Gud p\u00e5 egen h\u00e5nd. Men der findes en anden vej for enhver, som t\u00f8r l\u00e6gge sit liv i mine h\u00e6nder. For jeg er vejen og sandheden og livet. Vejen tilbage til Gud g\u00e5r igennem mig!\u201d<\/p>\n

Der var en lille gruppe mennesker, som holdt sig t\u00e6t til ham. De forstod kun lidt af det, han sagde, men de forstod dog nok til at indse, at han virkelig var Guds s\u00f8n. De var ikke selv i stand til at finde vejen og de for altid vild, hver gang de kom lidt v\u00e6k fra S\u00f8nnen, men s\u00e5 l\u00e6nge de holdt sig t\u00e6t til ham, s\u00e5 klarede de for det meste at vandre p\u00e5 hans nye vej.<\/p>\n

Vrede, had og d\u00f8d<\/strong><\/p>\n

Dog var der ogs\u00e5 en masse kloge mennesker, som hverken kunne lide S\u00f8nnen eller hans nye vej. De havde igennem mange \u00e5r formet deres helt egen vej, som de elskede at snakke om. De sagde: Dette er den sande vej tilbage til Gud \u2013 og vi er de eneste, som kender vejen. Men det var slet ikke den samme vej som den, S\u00f8nnen talte om. De kloge menneskers vej gik igennem de vanskeligste og mest ufremkommelige omr\u00e5der, s\u00e5 der var ingen, der kunne klare at gennemf\u00f8re den. Men p\u00e5 S\u00f8nnens vej var vandringen let og hans byrder til rejsen var hj\u00e6lpsomme. P\u00e5 de kloge menneskers vej skulle alle knokle og selv klare det hele. Men p\u00e5 S\u00f8nnens vej skulle alle blive som sm\u00e5, hj\u00e6lpel\u00f8se b\u00f8rn i forhold til Gud.<\/p>\n

De kloge mennesker blev irriteret, hver gang S\u00f8nnen kritiserede deres vej. Men det var f\u00f8rst, da de s\u00e5, at flere og flere mennesker valgte at forlade deres vej for i stedet at vandre p\u00e5 S\u00f8nnens vej, at de for alvor blev rasende. De greb fat i ham en m\u00f8rk aften og sagde: \u201dHvis ikke du vil vandre p\u00e5 vores vej, s\u00e5 er det bedst for alle, at vi sl\u00e5r dig ihjel. For ellers vil du f\u00f8re alle disse mennesker v\u00e6k fra den sande vej.\u201d<\/p>\n

De gennembankede ham, indtil han n\u00e6sten ikke lignede et menneske mere. S\u00e5 tog de al hans t\u00f8j fra ham og naglede ham med lange s\u00f8m til et \u00e6ldgammelt egetr\u00e6. De ville v\u00e6re helt sikre p\u00e5, at han blev udslettet helt, s\u00e5 de satte sig under skyggen af tr\u00e6et og ventede. Deres \u00f8jne var fyldt med m\u00f8rke og had, mens de holdt \u00f8je med S\u00f8nnens blodige krop. Men der var ingen had eller vrede at spore i S\u00f8nnens ansigt. Hans blodr\u00f8de \u00f8jne stirrede direkte tilbage mod dem, og de str\u00e5lede af tilgivelse og k\u00e6rlighed. Det var uden tvivl det smukkeste syn, noget menneske nogensinde har set, men det var samtidigt ogs\u00e5 det mest forf\u00e6rdelige. Og s\u00e5dan d\u00f8de Guds egen S\u00f8n.<\/p>\n

Gave nr. 2<\/strong><\/p>\n

I det selvsamme sekund, at S\u00f8nnen d\u00f8de, l\u00f8d der en m\u00e6gtig tordenagtig stemme, som r\u00e5bte: \u201dDette er min anden gave til jer. Jeg har givet jer min dyrebare s\u00f8n, s\u00e5 han ved sin d\u00f8d kunne skabe en ny vej tilbage til mig.\u201d<\/p>\n

Der var rigtig mange mennesker, som h\u00f8rte Guds stemme den dag, men de forstod slet ikke, hvad han sagde. For hvordan skulle en d\u00f8d mand kunne skabe en ny vej tilbage til Gud? Det gav slet ingen mening. Nej, t\u00e6nkte de, s\u00e5dan noget vr\u00f8vl ville Gud ikke sige. \u00c9n af den slags mennesker, som kender svaret p\u00e5 alt, var hurtig til at finde en god forklaring. Han rejste sig og r\u00e5bte: \u201dDet var blot \u00e9n af hans efterf\u00f8lgere, som fors\u00f8gte at lyde som Gud for at narre os.\u201d. \u201dJa\u201d, r\u00e5bte de andre kloge hoveder med det samme. \u201dDet var det, vi h\u00f8rte. Det var et menneske, der talte og ikke Gud.\u201d<\/p>\n

De greb med det samme fat i en af S\u00f8nnens efterf\u00f8lgere og skulle netop til at piske ham, da der l\u00f8d et k\u00e6mpestort brag. Det var det \u00e6ldgamle egetr\u00e6, som pludselig eksploderede med en s\u00e5dan kraft, at lyset og lyden fra eksplosionen spredte sig ud til alle sider. Der var s\u00e5 meget kraft i eksplosionen, at den opf\u00f8rte sig som en rasende orkan.<\/p>\n

Den bl\u00e6ste lige forbi \u2013 og direkte igennem \u2013 S\u00f8nnens venner, og med det samme vinden ramte dem, blev deres \u00f8jne ant\u00e6ndt af h\u00e5b og liv igen. De sprang op og r\u00e5bte: \u201dJa, det var jo ogs\u00e5 det, som S\u00f8nnen sagde. Han var n\u00f8dt til at d\u00f8 for at skabe en ny vej. Han sagde, at hvis nogen \u00f8nskede at tage imod hans nye vej, skulle de opgive at finde vejen selv og i stedet tage imod hans levende vej som en gave. Det er jo det, Gud nu har gjort. Han har skabt en ny vej ved sin egen S\u00f8ns blod.\u201d<\/p>\n

P\u00e5 denne ene dag var der rigtig mange mennesker, som valgte at tro p\u00e5 de ord, som S\u00f8nnens venner sagde. De opgav s\u00e5ledes at finde vejen selv og overgav sig i stedet til S\u00f8nnens nye vej. Til en vandring, hvor det hele kunne klares ved et simpelt \u201cja, tak!\u201d til Guds fantastiske tilbud. Alle, som tog imod denne gave, oplevede med det samme, at der skete en radikal \u00e6ndring i deres hjerter. Der blev skabt en usynlig d\u00f8r, som p\u00e5 forunderlig vis var forbundet med selve indgangen til paradisets have. Det sted, hvor himmelens Gud fortsat st\u00e5r og venter.<\/p>\n

Men de kloge mennesker var alt for kloge til at tro p\u00e5 S\u00f8nnens tilh\u00e6ngere. De h\u00e5nede dem for at tro p\u00e5 en usynlig d\u00f8r, som ingen kunne se. I er dummere end de v\u00e6rste idioter, sagde de. Hold nu op med det vr\u00f8vl!<\/p>\n

“Nej, det vil vi ikke”, svarede S\u00f8nnens venner. “For d\u00f8ren findes virkelig. Selve d\u00f8ren er godt nok usynlig, men det er de gaver, som Gud giver os igennem d\u00f8ren, ikke. \u00c5ben dog jeres \u00f8jne og se, hvad Gud g\u00f8r igennem os. N\u00e5r vi beder for de syge, bliver de helbredt! N\u00e5r vi beder om mirakler fra Gud, r\u00e6kker han dem til os igennem d\u00f8ren.”<\/p>\n

Det var bestemt ikke noget, som gjorde de kloge mennesker glade. De sagde til hinanden: \u201dHvis ikke de vil lytte til fornuften, s\u00e5 er vi tvunget til at bruge h\u00e5rdere midler!\u201d Og det gjorde de s\u00e5. De kastede mange af S\u00f8nnens tilh\u00e6ngere i f\u00e6ngsel, og de valgte ogs\u00e5 at sl\u00e5 nogen af dem ihjel. Men de var alligevel ikke i stand til at g\u00f8re noget, som kunne hindre, at flere og flere mennesker valgte at slutte sig til S\u00f8nnens venner. Selv n\u00e5r de slog \u00e9n af dem ihjel, s\u00e5 medf\u00f8rte den troendes d\u00f8d blot, at endnu flere kom til tro.<\/p>\n

S\u00f8nnens venner var nemlig ikke bange for at d\u00f8, og der skete altid et fantastisk under, hver gang en af dem blev sl\u00e5et ihjel. For i deres d\u00f8ds\u00f8jeblik blev m\u00f8rkets og d\u00f8dens magt tvunget i kn\u00e6 af et str\u00e5lende himmelsk lys.<\/p>\n

Gave nr. 3<\/strong><\/p>\n

Hvis nogen i et s\u00e5dant helligt \u00f8jeblik havde haft \u00f8jne, som kunne se det usynlige, s\u00e5 ville de have set det mest utrolige syn. De ville have set en d\u00f8r af str\u00e5lende lys, som var placeret lige foran den d\u00f8endes krop. D\u00f8ren stod kun lidt p\u00e5 klem, s\u00e5 l\u00e6nge den troende fortsat var i live. Men i det selv samme \u00f8jeblik, at den troende mistede sit greb om livet, blev d\u00f8ren spr\u00e6ngt fuldst\u00e6ndig \u00e5ben af to k\u00e6mpestore, naglem\u00e6rkede h\u00e6nder, som kom til syne igennem d\u00f8ren. De greb straks den troendes sj\u00e6l og bar den som en uvurderlig skat tilbage igennem d\u00f8ren. Tilbage til et evigt liv med Gud.<\/p>\n

Inde bag den \u00e5bne d\u00f8r st\u00e5r den evige Gud og venter. Han har et k\u00e6mpestort smil p\u00e5 sine l\u00e6ber, og der er store gl\u00e6dest\u00e5rer i hans \u00f8jne. Han siger: \u201dDette er min tredje gave til dig, mit barn. Det er en ny begyndelse, som vil vare for evigt. Den vil v\u00e6re fyldt til bristepunktet med alle de gaver og alle de velsignelser, som jeg overhovedet kan give til dig!\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En historie, som kun kan l\u00e6ses her p\u00e5 min hjemmeside \ud83d\ude42 \u00a9 for historien – Peter Tinggaard, \u00a9 for billedet af gaverne – “Queen Bee” at flickr (8179598278) Gave nr. 1 En gang for meget l\u00e6nge siden, da der hverken var stjerner eller planeter eller noget univers, fik den evige Gud en ide. Han ville […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":75,"menu_order":13,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"full-width-page.php","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/116"}],"collection":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=116"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2088,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/116\/revisions\/2088"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}