{"id":114,"date":"2014-08-20T10:08:28","date_gmt":"2014-08-20T10:08:28","guid":{"rendered":"http:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=114"},"modified":"2019-12-20T10:01:34","modified_gmt":"2019-12-20T10:01:34","slug":"som-boernebogsforfatter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/petertinggaard.dk\/?page_id=114","title":{"rendered":"Som b\u00f8rnebogs-forfatter"},"content":{"rendered":"

\"vandring<\/a>Indtil jeg fik b\u00f8rn som 30-\u00e5rig mand, havde jeg hverken et \u00f8nske eller en dr\u00f8m om at blive b\u00f8rneforfatter. Jeg var godt nok meget glad for b\u00f8rn og arbejdede ogs\u00e5 halvandet \u00e5r i en vuggestue, da jeg havde overst\u00e5et min v\u00e6rnepligt, men alle mine dr\u00f8mme og visioner i livet var rettet mod voksne.<\/p>\n

Alt dette \u00e6ndredes, da vores b\u00f8rn kom til verden, en efter en. Vi l\u00e6ste et utal af b\u00f8rneb\u00f8ger for dem – og derved blev vejen til en helt ny verden af b\u00f8rneb\u00f8ger \u00e5bnet for mig.\u00a0 Jeg opdagede en lang r\u00e6kke fantastiske b\u00f8rneb\u00f8ger, som fik mig til at t\u00e6nke: “Nej, hvor ville jeg \u00f8nske, at jeg havde f\u00e5et den id\u00e9.” Eller: “Hvor ville jeg \u00f8nske, at jeg kunne skrive s\u00e5 godt.” Men jeg m\u00f8dte ogs\u00e5 en masse middelm\u00e5dige og indholdsl\u00f8se b\u00f8rneb\u00f8ger, hvor jeg t\u00e6nkte: “Det kunne jeg sagtens g\u00f8re bedre.”<\/p>\n

I denne periode af b\u00f8rnenes liv havde vi en n\u00e6sten fast tradition, hvor jeg skulle synge “finde p\u00e5”-sange for vores to \u00e6ldste b\u00f8rn. Derved blev der skabt nye sp\u00e6ndende historier, dag efter dag. Der var selvf\u00f8lgelig en masse dage, hvor historien manglede b\u00e5de kvalitet og originalitet, men s\u00e5 var der ogs\u00e5 dage, hvor jeg efterf\u00f8lgende t\u00e6nkte: WOW! Den id\u00e9 kunne sagtens g\u00f8res til en fantastisk b\u00f8rnebog.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt fik jeg s\u00e5 en rigtig god id\u00e9 til en bog, som jeg valgte at forf\u00f8lge. Det var historien om Max og Mikro. Den var ikke v\u00e6sentligt bedre end en masse andre ideer til b\u00f8rneb\u00f8ger, som jeg havde f\u00e5et, men den rummede nogle sp\u00e6ndende tanker om Gud og b\u00f8n, og derfor prioriterede jeg for f\u00f8rste gang at investere den n\u00f8dvendige tid p\u00e5 at skrive den. Samlet set kom jeg til at bruge langt over 300 timer p\u00e5 at skrive den, hvilket var langt mere, end jeg egentlig havde lyst til at bruge p\u00e5 den. Men jeg gennemf\u00f8rte alligevel … selv om jeg var t\u00e6t p\u00e5 at opgive flere gange. For hver eneste s\u00e6tning m\u00e5tte skrives om og om og om igen. Det var hele tiden tre skidt frem og to tilbage … og nogen gange tre skridt frem og fem tilbage.<\/p>\n

Da selve historien var f\u00e6rdigskrevet, fik jeg en tidligere mission\u00e6r fra vores dav\u00e6rende menighed til at lave tegningerne. Det var ogs\u00e5 hans f\u00f8rste projekt af denne slags, s\u00e5 det tog en del tid, f\u00f8r han havde lavet alle tegningerne. Men resultatet blev ganske godt (synes jeg fortsat).<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt var min f\u00f8rste bog for voksne, “Gud spr\u00e6nger alle rammer”, netop blevet udgivet p\u00e5 Ungdom med Opgaves eget forlag (det var den missionsorganisation, som vi var tilknyttet). Der havde ikke v\u00e6ret andre til at lave layout, forside mv., s\u00e5 jeg havde selv gjort alt arbejdet og havde derved l\u00e6rt at bruge de rigtige programmer. Denne bogs layout mv. var ikke et mesterv\u00e6rk, men dog en ganske god begyndelse. Hele processen med den bog havde gjort det klart for mig, at jeg dybest set ikke kunne lide at overdrage mine historier og ideer til andre. De var noget meget personligt for mig, og jeg ville meget gerne have frihed til at bruge mine b\u00f8ger, som jeg ville. Desuden havde jeg en meget naiv tro p\u00e5, at mine b\u00f8rneb\u00f8ger uden tvivl ville s\u00e6lge ufatteligt godt, og derfor ville jeg hellere beholde de fleste af indt\u00e6gterne selv, i stedet for at n\u00f8jes med en smule igennem et andet forlag.<\/p>\n

Jeg fik et t\u00f8vende gr\u00f8nt lys fra min kone til at starte vores eget b\u00f8rnebogsforlag, og dermed begyndte vores b\u00f8rnebogseventyr. Vi kaldte forlaget “Spilopmageriet” – et navn, som jeg allerede havde valgt for flere \u00e5r siden. Min store dr\u00f8m var at udgive en masse fantastiske b\u00f8ger, som virkelig ville berige og inspirere et utal af b\u00f8rn i Danmark. B\u00f8ger, som var v\u00e6vet sammen af sunde v\u00e6rdier og gode, opbyggelige ideer. Men altid p\u00e5 en lidt “spilopmager”-agtig m\u00e5de.
\nVi l\u00e5nte penge fra en ven til at k\u00f8be de vigtigste (og ret dyre) programmer og til at trykke bogen “Max og Mikro”. Vi fik en del positive tilbagemeldinger fra b\u00e5de b\u00f8rn og voksne, som havde l\u00e6st bogen, men den kom aldrig til at s\u00e6lge godt. Selv syntes jeg, at teksten var for lang og for tung – p\u00e5 trods af de mange, mange timer, jeg havde brugt p\u00e5 at skrive den.<\/p>\n

Jeg indledte derfor et samarbejde med min s\u00f8ster, Else Bech, som er uddannet psykolog, og som skriver fantastisk godt. Jeg t\u00e6nkte, at jeg s\u00e5 kunne n\u00f8jes med at f\u00e5 ideerne og v\u00e6re med til at forme dem, mens en anden skrev selve historien. Igennem dette samarbejde fik vi skabt to b\u00f8ger i l\u00f8bet af et \u00e5rs tid. F\u00f8rst “Det store suttetr\u00e6” og senere “Morten den modige struds”.<\/p>\n

Min s\u00f8ster fik efterh\u00e5nden mere og mere travlt med andre ting, og det blev derfor tydeligt, at jeg enten skulle finde en anden samarbejdspartner – eller skrive historierne selv. Jeg valgte det sidste – og har siden da skrevet b\u00e5de “Den allerst\u00f8rste julegl\u00e6de” og “Louises mange tegninger”. Mine f\u00e6rdigheder som b\u00f8rnebogsforfatter vokser \u00e5r for \u00e5r – men jeg f\u00f8ler mig fortsat langt under dem, der virkelig mestrer at skrive. Men … m\u00e5ske om nogle \u00e5r …<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indtil jeg fik b\u00f8rn som 30-\u00e5rig mand, havde jeg hverken et \u00f8nske eller en dr\u00f8m om at blive b\u00f8rneforfatter. Jeg var godt nok meget glad for b\u00f8rn og arbejdede ogs\u00e5 halvandet \u00e5r i en vuggestue, da jeg havde overst\u00e5et min v\u00e6rnepligt, men alle mine dr\u00f8mme og visioner i livet var rettet mod voksne. Alt dette […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":112,"menu_order":14,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"full-width-page.php","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/114"}],"collection":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=114"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/114\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2080,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/114\/revisions\/2080"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/petertinggaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=114"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}