Seminar om skrøbelighed

seminar skrøbelighed top billedeIgennem mit arbejde med bønnen som noget, der strømmer fra Gud og ikke som noget, vi selv skal præstere, har Gud år for år bragt lægedom og genoprettelse til mit hjerte. Han har bl.a. helbredt mig for en masse skam og selvhad. I denne proces har han åbnet mit hjerte mere og mere for at forstå den skrøbelighed, som Gud har skabt os med. Den bliver ofte behandlet som en svaghed, men det er den ikke. I Guds tanker er den vores primære styrke. For når vi tillader os selv at være skrøbelige og svage, kan Gud få plads til at gøre langt større ting i vores liv.

Præcist som Paulus udtrykte det i 2 Kor 12,9: “men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.”

Dette seminar består af fire lektioner:

  1. Skabt i Guds billede
  2. En skrøbelig frelser
  3. Ban vejen for Herren
  4. Foragt ikke den ringe begyndelse

Hele seminaret blev optaget ved Pottemagerens hus d. 31/10 og 1/11 2015. Det var første gang, jeg afholdt seminaret, men det bliver bestemt ikke sidste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *